skip to Main Content

Parterapi med ADHD eller ADD

Er du voksen med ADHD/ADD? Eller lever du sammen med en, der har det? Det kan være svært og frustrerende at være i for begge parter – men der er hjælp at hente.

At leve med ADHD kan være en svær størrelse, og når det drejer sig om ens forhold til sine nærmeste relationer, kan det være noget af en udfordring. Det kan slide hårdt på et parforhold, hvis den ene part har ADHD – og det kan være svært for begge at håndtere de udsving og følelsesmæssige rutsjeture, den ene part kan opleve. Derfor kan det være en hjælp at få arbejdet med de udfordringer man har i sit parforhold, så man både kan få en forståelse for hinanden og det, der er svært – men også kan få kigget på de ting, der forårsager, at man bliver trigget af sin partner.

I min verden drejer ADHD sig om en “fastlåsthedskonflikt” Dvs at man tidligere i sit liv har oplevet situationer, hvor man har følt sig fastlåst og ufri, og det kan være meget hensigtsmæssigt igennem psykoterapi og hypnose at få bearbejdet de gamle følelser og traumer, så man ikke så let bliver påvirket af situationer eller andre.

Min tilgang til parterapi er lidt anderledes end andre parterapeuters, da jeg både arbejder med parret sammen men også hver for sig – for det er vores hver isærs tidligere oplevelser, der gør, at vi reagerer på vores partner, hvorfor det også er mest hensigtsmæssigt at få disse forløst hos hver især. At få værktøjer til at omgås de udfordringer, man har i sit parforhold, er i min verden symptombehandling – jeg vil hellere få kigget på og få forløst årsagen til, at man overhovedet bliver udfordret i de givne situationer.

Som altid tilbyder jeg en halv times gratis introsamtale, hvor I sammen kan komme og høre lidt mere om, hvordan jeg kan hjælpe jer hver især, hvis det er svært at leve i et forhold, hvor den ene part har ADHD.

Ønsker du varig forandring?

Back To Top